Foredrag

Foredragsholder, eventyrer, diabetiker

Jeg udbyder to foredrag, som begge handler om at bestige bjerge

At bestige mentale og fysiske bjerge

Livet skal leves i dag.  I 2016 traf jeg en afgørende beslutning om ikke at udskyde drømme, der kan realiseres i dag. Den filosofi har ført mig til enden af Caminoen, toppen af Kilimanjaro og tværs over Skotland. Jeg har sparket til en lang række grænser undervejs, for der har været en række mentale bjerge, som skulle bestiges undervejs.

Foreraget er et rejsefordrag med anekdoter fra mine spændende rejser og råd til, hvordan du selv kommer i gang med at bestige mentale og fysiske bjerge.

Kan man bestige bjerge med en kronisk sygdom? (Er du rigtig klog? Er det ikke farligt?)

Spørgsmålene er mange, når man som mig har type 1 diabetes, men samtidig insisterer på at leve livet fuldt ud. I 2017 besteg jeg Kilimanjaro med en rygsæk fyldt med insulin, druesukker og Glucagen. Og kom hjem med en rygsæk fyldt med fantastiske oplevelser og sejren ved at have gennemført noget ekstremt på trods af, at jeg i 24 år har haft en kronisk sygdom.  For mig handler det om at se sig selv som menneske først: ”Hvad vil jeg? Hvad drømmer jeg om”, og så gå efter drømmene i sameksistens med det at have en sygdom.

Foredraget er et foredrag med fokus på både det at bestige bjerge med type 1 diabetes, men også det mentale bjerg, som skal overstiges ved en kronisk sygdom set fra en patients synsvinkel.

Interesseret? For pris kontakt: trine@trinethomsen.dk