Camønoen – 5 dage Møn rundt

 

Møns Klint

Hvor mange dage dyb er du egentlig? Spørgsmålet er måske lidt mærkeligt, for hvad vil det sige? For mig var det spørgsmålet om, hvor mange dage, jeg i virkeligheden kunne holde ud kun at være i mit eget selskab. Om tankerne ville slippe op på et tidspunkt.

Med en løberygsæk og stort gå-på-mod løb og gik jeg Møn rundt på den relativt nyetablerede Camøno på fem dage, mellem 30 og 40 km hver dag.

Vejvisning på Camønoen

Udfordringen var især at finde vej. Skiltningen var ikke tydelig alle steder, og det håndlavede kort heller ikke nemt at afkode. Mobildækning er der heller ikke så meget af. Til gengæld er omgivelserne smukke og beboerne søde. Og der var tanker nok til 5 dage. Senere rejser skulle vise, at der både var tanker og kræfter til meget mere.

Pause

Rejseblog

Etape 0: Rejsedag

 Efter 6,5 times transport ankom jeg til det flotte Møn. Boede på super hyggelig b&b,og fandt det skønneste sted til at spise min aftensmad, mens jeg ladede op til første etape på 32 km.
 

  Etape 1: Farø – Tohøjgaard: 42 km.

 Dårlige kortaflæsnings-skills betød en stor omvej og + 10 km i forhold til den oprindelige rute.  Status efter 1. etape: 1 vabel ✔ flot vejr ✔ flot natur ✔ gode ben (stadigvæk) ✔ flot udsigt fra værelse ✔  godt humør ✔

2. Etape: Tohøjgaard – Bakkegaard: 32 km.

Dagen startede med løb i vand til knæene, da en del af strandruten var skyllet i havet ?  Ellers fantastisk rute.
Status efter 2. etape: 500 meter løb i vand ✔ 3 stendiger forceret ✔ sol og 20 grader ✔  3 kugler Møn-is ✔ gode ben ✔ godt humør ✔
 
 

3. Etape: Busene – Nyord: 41 km.

Startede dagen på Møns Klint med de berygtede 487 trappetrin ned til et fantastisk vue.  Derefter 39 km i strid modvind. Er mega sulten og har fået serveret mørbrad + burger + kage:
Dét kan nok fremme restitutionen ?
Status efter 3. etape: Ømme ben ✔ 0 vabler ✔ Godt humør  ✔
 
 
 
 

 4. etape: Nyord -Askeby: 46 km.

Den længste og mest frygtede etape. Startede dagen med at blive bedømt til at være 25 – god start på dagen ?
Ellers god tur gennem Møn med pause på en af de mange Camøno-bænke på øen.
Status efter 4. etape: Fysisk overskud ✔ lidt ømme ben ✔ 1 vabel ✔ fantastisk humør ✔
 
 
 
 
 

5. og sidste etape: Askeby – Farø: 24 km.

185 km i alt tilbagelagt på 5 dage – det meste i løb, resten i gang/klatring. Hård, men på mange måder fantastisk tur.
Status på turen: 2 vabler ✔ smukke omgivelser ✔ drukket rigtig meget Møn-vand ✔
Spist 1 Møn-is og min. 15 muslibarer ✔ 5 timers udstrækning/yoga ✔ brændemærker efter rygsæk ✔
overraskende gode ben✔ fabelagtigt humør ✔